Title | Hylleholt Kirke | |
Source ID | S3270 | |
Text | I det område, der idag udgør Hylleholt sogn,boede i 1850 ialt 664 personer. Dette tal voksede støt i de kommende år, og var i 1855 nået op på 942, i 1860 til 1110, og i 1880 var befolkningstallet i området steget til 1294 personer , altså en stigning på ca 100% i disse 30 år. Denne udvikling var en følge af, at den voksende udnyttelse af kalklejerne i Faxe krævede stadig større arbejdsstyrker,og at befolkningstilvæksten koncentrerede sig i området omkring den nyanlagte havn og endestationen for jernbanen til Faxe strand, som blev anlagt i begyndelsen af halvfjerserne. En af de personer,der var opmærksom på de problemer, som dem stigende befolkningsmængde førte med sig, var ejeren af Bregentved , udenrigsminister Frederik Georg Julius greve Moltke Bregentved (1825-75), der siden1861 havde været parthaver i kalkbrydningen. Han følte blandt andet, at den sjælelige pleje, som det store Faxe sogns eneste kirke,Faxe Kirke, kunne yde befolkningen ved Faxe strand, var utilstrækkelig.Skulle de ved stranden boende personer søge Fakse kirke var de henvist til at gå den ca. i mil lange vej, da offentlige befordringsmidler ikke fandtes, og så godt som ingen ejede heste til befordring. Det var derfor nærliggende for lensgreven at tænke på muligheden for at opføre en kirke ved Faxe strand eller som pladsen også kaldtes, Faxe Ladeplads. Fakse kommune var efter hans opfattelse ikke i stand til at løse en sådan opgave økonomisk, og muligheden for at opnå statens økonomiske støtte dertil var yderst ringe. Han henvendte sig så til den anden part i kalkbrydningen,Vemmetofte Kloster, for om muligt at opnå klosterets bistand til løsning af denne meget store opgave, som opførelsen af en kirke var. klosterets direktion viste positiv interesse for planen, og der indledtes et nært samarbejde mellem de to parter om planens gennemførelse. Den 30 juni 1872 indsendte parterne ansøgning til Ministeriet fot Kirke- og Undervisningsvæsenet om at, at statenovertog forpligtelsen til at beskikke og aflønne en præst ved den planlagte kirke, såfremt ansøgerne påtog sig udgifterne til kirkens opførelse og tilvejebragte den fornødne sikkerhed forat midlerne til kirkens fremtidige vedligeholdelse var til rådighed. Den 27 januar 1873 Forelå ministeriets skriftlige tilsagn herom i et brev, hvori der udover det ønskede tilsagn tillige tilkendegives ansøgerne ministeriets uforbeholdne påskønnelse for deres tilbud om at forsyne den ved stranden beliggende del af Faxe sogn med en kirkebygning. Vejen var hermed banet for planens gennemførelse. Til at udarbejde tegninger og forestå arbejder med kirkens opførelse udpegedes bygmester ogslotsforvalter, kammerråd Johan Th. Zeltner(1822-1904), den samme som ca. 10 år tidligere havde forestået en omfattende restaurering af Vemmetofte Kolster. Arealet, hvorpå kirken skulle opføres og kirkegården anlægges, skænkedes af lensgreve Moltke. De første planer gik ud på at opføre en ikke for kostbar, men dog rummelig kirke, men grev Moltke var efter en nærmere gennengang af planerne ikke tilfreds med dem, og efter hans personlige ønske og anvisninger udformedes det forsleg, efter hvilket de endelige planer udarbejdedes og kirken blev opført. Hans ændringer medførte bl.a. at kirkebygningen blev gjort 10 alen længere. Den 31 januar 1875 undertegnede de to bygherrer aftalen om byggeriets gennemførelse og opfordringen til arkitekten om at sætte arbejdet igang, og der aftaltes endvidere mellem bygherrerne, at udgifterne til kirkens opførelse skulle deles ligeligt mellem de to parter. Herudover blev det aftalt, at der i kalkbrydningsselskabets regnskab hvert år skulle afsættes et beløb til skabelse af en Kirkefond af en sådan størrelse, at renteafkast beregnet efter 4 % p.a. ville være tilstrækkeligt til at bestride udgifterne til kirkens fremtidige vedligeholdelse. Murerarbejdet blev overdraget murermester Hans N. Fussing,København(1838-1914), og tømrerarbejdet tildeltes tømrermester Vald. Fussing, Ligeledes København. Arbejdet blev derefter sat igang og den 29. September 1875 var man klar til at nedlægge grundstenen til den nye kirke.. Grundstensnedlæggelsen blev foretaget af lensgrevinde Caroline Moltke født v.d. Maase(1827-86), og priorinde på Vemmetofte Kloster frk. Anna Teilman, ligesom medkurator ved Vemmetofte Kloster, kammerherre E. Emil Rosenørn deltog i den højtidelige handling. Den gejstlige del af handlingen blev foretaget af provst T.Thanning, Hellested bistået af sognepræst C.D.Møller,Faxe og kapellan Baumann,Faxe. Desiden var Faxe sogneråd indbudt Ved grundstensnedlæggelsen benyttedes en murske af sølv, der senere blev ophængt i kirken,og opbevaredes der, indtil den for nogle år siden, til menighedens sorg, blev fjernet af en ukendt souveniersamler. I grundstenen blev indmuret en metalkapsel indeholdende et eksemplar af hver af de cirkulerende danske mønter samt en sølvplade,hvori der er indgraveret en beretning om kirken og dens skabere..Lensgreve Moltke deltog ikke selv i højtideligheden, da han lå syg i hjemmet på Bregentved. Her døde han 2 dage senere d. 1 Oktober 1875, og han nåede således ikke at opleve fuldendelsen af det kirkebyggeri, somhan havde taget initiativet til, og som han havde interesseret sig så varmt for. Hans søn Frederik Christian lensgreve Moltke(1854-1936) fortsatte faderens påbegyndte arbejde i samarbejde med VemmetofteKloster, og i overensstemmelse med den mellem faderen og Vemmetofte Kloster indgåede overenskomst, og 3 år senere stod kirken færdig. |