Search | Advanced Search | Search Families | Search Site| Title | Varpelev Kirke | |
| Source ID | S3273 | |
| Text | Varpelev Kirke Varpelev Kirke ligger lige øst for Tryggevælde ådal og på det højeste sted i byen.Kirken hører til blandt de ældre kridtkirker i Vallø Kommune. Den er bygget med skib og kor i romansk tid dvs. i årene 1080-1175 og har, lidt usædvanligt, allerede i slutningen af denne periode fået tilføjet tårnet. Omkring 1300 har, igen på et tidligt tidspunkt, en overhvælving fundet sted. I den sengotiske tid 1475-1536 er tilbygningerne og taggavlene føjet til. De er bygget af røde munkesten, formodentlig genbrug fra den nærliggende nedbrændte storgård. En bemærkelsesværdig omstændighed ved kirken er, at man ikke alene har begrundet formodning om, at bygherrerne har tilhørt en bestemt slægt, Raneslægten, men også, at der kan sættes navne som Herlug, Niels og Peter på nogle af dem. RaneslægtenLige vest for kirken er afdækket rester af en 34 meter lang stormandsgård, der i 1200-1300 tallet tilhørte den indflydelsesrige slægt Rane. Det har sandsynligvis været denne slægt, der har bygget den første kridtstenskirke med skib og kor og senere forsynet den med både et tårn og hvælvinger. Slægten kendes kun i godt 100 år. Den erhvervede sig meget strøgods på Stevns og havde hovedgårde i Varpelev, Magleby, Havnelev, Søholm og Gjorslev samt forbindelse til Karise. Af slægten kendes brødrene Jens og Oluf Ranesen. Muligvis er også den senere omtalte hr. Herlug i Varpelev en bror. Anden generation af Raneslægten skulle indskrive sit navn i Danmarkshistorien. Først og fremmest ridder Rane Jonsen, søn af Jens Ranesen, kongens kammermester, ejer af Gjorslev, og kendt i hele landet som deltager i mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade 1286. Om størrelsen af hans andel i ugerningen har der senere været uenighed. Han blev dømt fredløs og 8 år senere henrettet af kong Erik Menved. Mærkværdigvis blev Rane Jonsens bror, Niels Rane, ejer af bl.a. Klinteskoven på Stevns, alligevel medlem af Erik Menveds svorne råd. Dog kun til kongen fik et brev i hænde, hvoraf fremgik, at Niels deltog i rådslagninger mod sin konge. 1316 blev Niels henrettet ved radbrækning. Raneslægtens våbenskjold Pastoratet Strøby og Varpelev sogne udgjorde et pastorat, indtil de adskiltes i 1967. Derefter blev Varpelev annekssogn til Hårlev. I 1787 boede 166 personer i Varpelev, mens befolkningen i 1996 udgjorde 210. 1. Byggefase Romansk tid 1080-1275Kirken er oprindelig bygget med øksehugne kridtkvadre og har bestået af et kor og et skib, der efter sædvane på Stevns kun har haft et højtsiddende vindue i hver side. Det oprindelige kor og skib er bevaret med undtagelse af korets nedbrudte østgavl. Indvendig i korrummets sydvæg ses en præstedør. Dens senere tilmuring ses tydeligt udefra lige vest for korvinduerne. Også norddøren, kvindedøren, er velbevaret og kan ses inde i kirken, mens den udefra næsten er skjult af senere støttepiller. Umiddelbart oven for døren ses et bevaret malet indvielseskors, mens samtidige malede dekorationer på triumfvæggen er væk.I slutningen af peroden er det velbevarede tårn bygget, hvortil der har været adgang ad en dør fra kirken. Man har fortsat anvendt kridtkvadre som byggemateriale, men de er smallere og mere regelmæssige end skibets. Det er et bemærkelsesværdigt tidligt tidspunkt for tårnbyggeri på Sjælland. Tårnets nuværende afslutning er ikke den oprindelige. 2. Byggefase Tidlig gotisk tid 1275-1375Lidt senere eller måske i fortsættelse af tårnbyggeriet blev kirken overhvælvet ikke alene i det oprindelige kor, men også i skibet. Byggeriet af hvælvinger var i sig selv påfaldende tidligt. Dertil kom yderligere, at man ikke alene vovede at sætte hvælvinger op i koret, men også i skibet. Den betydelige og nogenlunde sammenhængende byggeindsats i Varpelev Kirke har påkaldt sig arkitektmæssig interesse således, at man kan læse følgende: "Så tidligt udførte hvælvinger er med deres mægtige kapper og fine arkitektoniske detaljer en langt større præstation end senmiddelalderens skødeløst opførte halvstenshvælvinger". 3. Byggefase Gotisk-sengotisk tid 1375-1536 Denne periodes tilbygninger og gavlændringer er hovedsagelig bygget i munkesten. Teglen er nu blevet den mest anvendte byggesten, og i Varpelevs tilfælde var en del sikkert genbrug fra den overfor liggende storgård, der var nedbrændt i 1300-tallet. Den gård, hvis ånd og magt havde formået at give liv og kraft til en kirke, gav således også efter sin "død" støtte til kirken. Den sidste gang i form af rent fysiske sten til kirkens udvidelse. TårnhusetDen oprindelige adgang til tårnet kendes ikke. Men en tid har man klaret sig med en stige gennem tårnhvælvets sydøsthjørne. På tårnets nordside bygges nu et trappehus af munkesten med rund kridtstensspindel. Et par skifter over dørrundingen er indmuret en knoldet flintesten. Den enlige flintesten må absolut være anbragt med hensigt. Fra gammel tid brugte man stål og flindt til at slå ild med. Overtroen fortalte, at ilden skræmte trolde og heks. Ofte lagde man derfor over husets indgangsdør noget stål eller flint som beskyttelse. Til trods for at netop Guds hus måtte anses for et sikkert sted, har man åbenbart alligevel villet "dobbeltsikre" sig. I over 500 år sad stenen uforstyrret på sin plads. Om den har kunnet beskytte mod troldtøj skal være usagt; men for få år siden blev en del af flinteknolden slået af. Vandaler kunne den altså ikke klare. Og dog - resten af stenen sidder fast og godt muret ind, og dens nye muslede brud står sort og ekstra tydeligt mod de røde sten. I samme periode får tårnet nye taggavle. Sædvanligvis giver munkestenen anledning til bygning af trappegavle og et væld af højblændinger. Men tårnet her er bygget med en glat kam, toptinde og kun 3 højblændinger. Triumfgavlen dvs. skibets østgavl forsynes med glat kam og toptinde identisk med tårnets afslutning. med en blanding af munkesten og kridtkvadre. Formodentlig betinget af de på stedet værende sten. Det bygges med hvælv og forsynes med kalkmalerier, der i dag er overtegnede eller overkalkede. Våbenhuset bygges og får trappegavl og to højblændinger. En senere tilbygning er sakristiet og her er både syv kamtakker og fem højblændinger. 1600-1900I 1600-tallet blev formentlig tårnets to støttepiller af limsten og med to sæt halvtage bygget. Skibets nordside fik en lignende, men lavere og sværere støttepille. I 1706 foretog dronning Charlotte Amalie en hovedistandsættelse af kirken. Herunder blev hele kirken nærmest overdekoreret, men i dag kan kun ses dronningens monogram smykket med krone, årstal og løver. Korgavlen har "i ny tid" dvs. formodentlig efter 1850 fået sin taggavl fornyet med kridtsten. Tagene er forsynet med vingetegl, mens der ligger munketegl på tinder, støttepiller og dele af kirkegårdsmuren. 1900-1906 ventes der på ministeriets tilladelse til at gennembryde tårnets vestmur for at indrette et ligkapel i tårnrummet. Synsprotokollen fortæller i 1913, at tårnrummet nu har fået adgang udefra, er blevet skilt fra skibet med en mur og er indrettet til kapel. Samtidig er dørene til våbenhus og kirke blevet fornyet. Ved kirkens restaurering i 1923 flyttes kapellet imidlertid til våbenhuset, og ny adgang til kirken bliver gennem tårnrummet. Tårnets indgangsparti og trappe er senest renoveret i 1987. I 1940 erklæres kakkelovnen for ubrugelig. Man må købe nyt varmefyr, der anvendes, til der bliver installeret varmluftsanlæg i efteråret 1971. Vand bliver indlagt i sakristiet 1976.I 1920erne står kirken gulkalket, men i dag står kirken uden kalklag og fremviser sine forskellige byggefaser. I 1983 afviser menighedsrådet et forslag om kalkning med ordene: "vi finder den smukkest, som den står". En erklæring, man kun kan tilslutte sig. DøbefontenDøbefonten fra 1100-1200-tallet af granit tilhører en gruppe på 80 fonte, der ikke er udsmykkede, og som under ét kaldes Roskildetypen, og som fonten i Strøby er en variant af. Grundet den store udbredelse har der formodentlig været lokale værksteder, men gruppens hovedværksted må have ligget i selve stiftstaden. Foroven er kummen altid afsluttet af en kraftig tovsnoet rundstav, der som oftest sidder et par cm under randen, men undertiden, som i Varpelev, går op til randen. Overgangen mellem kumme og fod er mildnet med en kraftig vulst, der kan være hugget i et med foden eller, som i Varpelevs tilfælde, med kummen. Foden på denne type fonte er en keglestub, i Varpelevs er foden af murværk og måske ikke den oprindelige.Naturligvis er der små variationer inden for Roskildegruppen, både i udseende og kvalitet, men f.eks. fonten i Greve og Varpelev minder meget om hinanden. Sammenfaldende om de 80 fonte siges, at vel er de i kvalitet forskellige, men når de er bedst (og hertil regnes fonten i Greve), er det lykkedes: "...at skabe ikke blot et reelt, undertiden fortrinligt udført stykke håndværk, men tillige en smuk og værdig fontetype med gode forhold mellem de enkelte led, kumme, vulst og fod, og med en fast og sluttet holdning, som netop fremhæves af deres fuldstændige mangel på dekorativ udsmykning". Dåbsfadet er sydtysk "Nürnbergarbejde" af messing, drevet over form. I bunden Marias bebudelse og derom hunde og hjorte. På randen det samme jagtmotiv. Fabriksstempel RS. Kirkens klokkerMed en klokke støbt i 1613 har Varpelev Kirke den ældste klokke blandt de 8 kirker der ligger i Vallø Kommune. Den har en diameter på 83 cm. På klokkelegemet er en frise med blomster og en indskrift på latin: "Si Deus pro nobis qvis contra nos Borchardt Gelgeisser me fecit anno 1613", der kan oversættes ved: "Hvis Gud er for os, hvem er så imod os. Borchardt Gelgeisser støbte mig 1613". Klokkestøberen, hvis fulde navn var Borchard Jensen Queillichmeyer, var kgl. stykkestøber i København 1588-1613. I 1594 støbte han n klokke til St. Tårnby, den blev senere omstøbt. Også Strøby Kirke fik en klokke fra hans værksted i 1594, men den er også væk, og kun Varpelevs klokke er altså tilbage. Den mindre klokke med en diameter på 67 cm har Christian den Sjettes kronede spejlmonogram omgivet af laurbærgrene på klokkelegemet. Mellem op- og nedadvendte akantusbladrækker står: "Soli Deo gloria me fecit Johan Bartold Holtzmann Hafniae Anno 1742", dvs. "Johan Bartold Holtzmann støbte mig København år 1742. Gud alene æren". Også denne klokkestøber var kgl. stykkestøber. Han arbejdede i årene 1727-1757. Himlingøje og Strøby Kirke havde tidligere fået klokker fra dette værksted. Nu var det så Varpelevs tur, og senere fik også Enderslev Kirke klokker fra ham. I godt 200 år har Varpelevs to klokker sammen lydt over Varpelev sogn, dog efter 1975 med automatisk ringning. | |